lørdag den 12. juni 2010

Positivt regnskab fra Morsø Bank !

Positivt regnskab fra Morsø Bank ! 

Jeg må egentlig tage mig selv i kraven og krybe ud af busken: Tillykke Morsø Bank!

Det er sgu egentlig et bedre kvartalsregnskab end jeg troede på. Kun 9 mio. i tab i dette kvartal, og så har jeg endda ikke gennemgået regnskabet endnu - kun overfladisk og minsandten:

Stigning i netto rente- og gebyrindtægter på 13 %
Positive kursreguleringer
Indlån stiger med 6 % - udlån falder med 2 %
Der er igen balance mellem indlån og udlån. Indlån er på 3,5 mia.kr. og udlån
på 3,4 mia.kr.
Solvensen er opgjort til 14,4 % mod 13,4 % ved udgangen af 2008
Likviditetsoverdækning på 153 %
Positiv udvikling i kunde- og aktionærantallet
Kraftig opbremsning i tab i 4. kvartal.

Nu er det med at læsse på de næste par måneder, så de kan overraske positivt her i første kvartal, opskrive, komme med peptalks og i det hele taget få "momentum" i banken igen, så folk tør sætte deres sparepenge ind i banken, når horrible 1/7 2010 ankommer og der kun er garanti for 100.000 Euro.

Håber egentlig at der er nogle "bank-gamblere" herinde som tør tage et par aktier i Morsø Bank. Min risikoprofil er ikke til flere i småbanker, men det ser godt ud indtil videre, og hvis de så kan overleve, er det en forholdsvis stor lokalbank man kan få en langsigtet bid af til næsten ingen penge. Den skal jo nok om 2-3 år komme op og tjene mere end før. 30-40 mio. årligt i indtægt, og nuværende markedspris: 170 mio. Det er en sikker 3-dobling om 3 år, hvis den overlever de næste 6 måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar